An AI agent that applies to roles like this on employers' own sites. 25 applications free, no card needed.
Posted over 15 days ago, so the role may have closed. Confirm on the employer's page when you apply, or see similar jobs.
Job Description
Er du Danmarks største nyhedssites nye frontend udvikler?
Har du evnerne til at give brugerne af et højtrafikeret website den bedst mulige oplevelse? Lægger du vægt på høj eksekveringshastighed, men endnu højere vægt på kvalitet og digital bæredygtighed? Trives du i et team miljø med stor mulighed for vidensdeling og kan du navigere i en stor kodebase?
Så er det måske lige dig vi har brug for.
Vi søger en faglig dygtig person til at styrke frontend-udviklingen på vores digitale kerneprodukt, ekstrabladet.dk. Det indebærer, at du har en god UX-forståelse og at du har veludviklede færdigheder indenfor moderne webteknologier. Vi arbejder med tekst, billede, video og lyd og har et modent forhold til realtime data.
Du vil blive en del af et team, der er dedikeret til Ekstra Bladet, men som samtidigt er en del af en større koncernenhed, Digital Udvikling & Teknologi, som favner en række andre medier og adskillige andre dygtige kompetencer indenfor bl.a. data, analyse, AI, UX, arkitektur og infrastruktur – derfor er du aldrig langt fra sparring og vidensdeling.
Teknologisk er frontenden af ekstrabladet.dk skrevet i klassiske teknologier, HTML, CSS og JavaScript oven på et MVC set-up, hvor template-delen hovedsageligt, lige nu, består af JSP/JSTL. Sammen med det, har vi en række nyere Svelte komponenter. Backend-udviklingen foregår primært i Java og Node.js.
Vi er i øjeblikket i gang med at skabe en headless arkitektur omkring Content Management Systemet for ekstrabladet.dk, baseret på Microservices, hvor hele frontenden vil blive bygget som en JavaScript/Node.js løsning. Det er et projekt du vil blive en naturlig del af og har mulighed for at være med til både at forme og implementere.
Om dig
Vi forventer, at du er en god og proaktiv teamplayer, og at du har en grundlæggende god teknisk og brugsmæssig forståelse for web på desktop og mobile enheder, samt det bagvedliggende datalag. En solid erfaring med basale frontend teknologier HTML, CSS og JavaScript, og erfaring med TypeScript er et plus. Kendskab til Svelte og reactive programming er at foretrække. Du forstår, hvornår det giver mening at løse ting client-side vs. server-side.
Vi tilbyder en arbejdsplads med en god og afslappet tone, en konkurrencedygtig lønpakke, fleksible arbejdstider og uddannelse efter behov – alt sammen i en pulserende medievirksomhed i hjertet af København.
Interesseret? Så åbn jppol.dk. Tryk på karriere – vælg jobopslaget og søg online – udfyld skemaet og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Stillingen ønskes besat snarest, vi evaluerer ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Teknisk Team Lead Jesper Tegner på mail: jesper.h.tegner@jppol.dk eller telefon: 26 82 96 93
JP/Politikens Hus - Vi skaber oplyste borgere JP/Politikens Hus er en af Nordens førende medievirksomheder med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi formidler oplysning, nyheder, debat og litteratur til borgerne, og det grundlæggende formål med JP/Politikens Hus er at sikre udgivelsen af frie, pålidelige og uafhængige medier. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser; vi ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans, Marketwire samt Watch Medier, som udgiver digitale medier i Danmark, Tyskland og Norge. Med Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks, Sveriges og Norges mest læste forfattere. Og i regi af Jyllands-Posten udgiver vi 12 lokalaviser i Østjylland. Vi ejer også Saxo, Danmarks førende online boghandel og en af danskernes foretrukne bogstreamingtjenester. JP/Politikens Hus har 2.900 medarbejdere og havde i 2023 en omsætning på mere end 3,8 mia. kr.
Skills
JavaJavascriptNode.jsIf a job posting appears fraudulent, asks for payment, contains misleading information, or violates our guidelines, please report it immediately. Our team will review it promptly, Jobaaj does not charge any fee from the applicants.
About Company
Similar Jobs
View allNew IT / Software Development & Related roles in Bengaluru North.
One email a day. Unsubscribe any time.

